Indkaldelse til generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling

Onsdag den 7.oktober kl. 19.00. afholdes

generalforsamling

i mødelokalet på Biblioteket i Rønne
Forslag til generalforsamlingen sendes til
info@knudskerjagtforening.dk eller til bestyrelsen senest 4
uger før.

Dagsorden
Kl. 19.00 – 20.30. Generalforsamling.


Der er kommet nye regel for indkaldelse til
Generalforsamling, samt ændringer i teksten.
Bestyrelsen har vedhæftet forslag til ændringer, som vi
håber på godkendelse af.


Vi vil gerne vide hvor mange vi bliver, derfor tilmelding
senest den 23/9 


Efter generalforsamlingen til dem som har lyst, hygger vi
med smørrebrød, vand eller øl. Pris 85 kr. pr. næse som
indbetales på Mobile Pay 711709. Husk at skrive navn på.
Betalingen skal være os i hænde senest den 23/9.

 

Vedtægter for Knudsker Jagtforening


1 Navn og hjemsted

1.1 Foreningens navn er Knudsker Jagtforening 1.2 Foreningens hjemsted er Bornholms Regionskommune. 

2 Forholdet til Danmarks Jægerforbund

2.1 Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund, hvis vedtægter er bindende for foreningen og går forud for disse vedtægter.

2.2 Danmarks Jægerforbund hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

3 Formål og opgaver

3.1 Foreningens formål er at samle alle jægere inden for foreningens område og fremme deres interesser i tilslutning til Danmarks Jægerforbunds formål, som dette er angivet i vedtægterne for Danmarks Jægerforbund, § 2. Herunder at drive jagt i de af Bornholms regionskommune tildelte arealer, samt værge om natur og vildtbestand.

4 Optagelse

4.1 Foreningen kan som medlemmer optage enhver uberygtet person, som er boende i Bornholms regionskommune, men dog nægte optagelse, hvis rimelige grunde foreligger.
Jægere der ikke er bosiddende på Bornholm, kan ansøge bestyrelsen om optagelse som medlem. Disse medlemmer skal efterfølgende godkendes ved årets generalforsamling. Dog max 5 personer.

5 Ophør

5.1 Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst én måneds skriftligt varsel til udgangen af en kontingentperiode.

5.2 Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent, efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.

5.3 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem af foreningen, der i væsentlig grad har optrådt eller handlet til skade for foreningen.

5.4 Eksklusion skal dog for at få endelig gyldighed godkendes på førstkommende generalforsamling.

5.5 Eksklusion kræver, at 2/3 af medlemmerne stemmer herfor. Såfremt forslaget om eksklusion ikke opnår et sådant flertal, kan eksklusionen vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, såfremt 2/3 af de, der fremmødte stemmer herfor.

5.6 Eksklusion af Danmarks Jægerforbund kan ske i overensstemmelse med Danmarks Jægerforbunds vedtægter § 30.

5.7 Medlemskabets ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue.

6 Kontingent og hæftelse

6.1 Medlemmerne betaler et af bestyrelsen fastsat årligt kontingent.

6.2 Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for husstands-, junier- og seniormedlemmer samt for ekstraordinære medlemmer og i øvrigt træffe nærmere bestemmelse om forfaldstid mv.

6.3 Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

7 Ordinær generalforsamling

7.1 Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.

7.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i oktober/november. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.

7.3 Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal offentliggøres på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside eller via e-mail til medlemmer, som har oplyst e-mailadresse under kontaktoplysninger på DJ’s medlemsnet med mindst 2 ugers varsel før generalforsamlingen.

7.4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.
  3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse
  4. Indkomne forslag.
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  6. Valg af suppleanter.
  7. Valg af en revisor og en revisorsuppleant.
  8. Eventuelt

 

8 Ekstraordinær generalforsamling

8.1 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 15 medlemmerne skriftligt over for bestyrelsen begærer dette med begrundelse af, hvilke sager der ønskes behandlet. Efter at skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 3 uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske skriftligt til medlemmerne, som har oplyst e-mailadresse under kontaktoplysninger på DJ’s medlemsnet med mindst 1 uges varsel.

9 Afstemninger

9.1 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.

9.2 Hvert medlem har én stemme.

9.3 Afstemninger sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis mindst 10 medlemmer begærer skriftlig afstemning.

9.4 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

9.5 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed, medmindre andet fremgår af disse vedtægter.

9.6 Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.

10 Bestyrelsen

10.1 Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede ledelse af foreningen.

10.2 Bestyrelsen består af 3 medlemmer.

10.3 Valgperioden er 3 år. Genvalg kan finde sted.

10.4 Bestyrelsen vælger af sin midte formand, kasserer, næstformand og sekretær. Bestyrelsen vælger jægerrådsbestyrelsesmedlem

10.5 Bestyrelsen afholder møde efter behov, når formanden eller 2 medlemmer af bestyrelsen begærer det.

10.6 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

10.8 Hvert medlem af bestyrelsen har én stemme.

10.9 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed.

11 Tegningsret

11.1 Foreningen tegnes af bestyrelsen i forening eller af formanden henholdsvis næstformanden, sammen med et andet bestyrelsesmedlem.

11.2 Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kassereren.

12 Formue og regnskabsår

12.1 Foreningens formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter eller sikre værdipapirer.

12.2 Regnskabsåret er 1. september til 31. august.

13 Revisoren

13.1 Revisoren, der vælges af og blandt medlemmerne, jf. punkt 7, reviderer regnskabet og påtegner dette. Revisoren har endvidere til opgave løbende at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer.

13.2 Revisoren kan foretage uanmeldt kasseeftersyn.

13.3 Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.

14 Sammenslutning

14.1 Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer vedtage, at foreningen sammenlægges med andre jagtforeninger under Jægerforbundet, således at foreningens aktiver og passiver overtages af den fortsættende, fælles lokalforening.

15 Opløsning

15.1 Generalforsamlingen kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst en og højst to måneders mellemrum, vedtage, at foreningen opløses.

15.2 Ved en forenings ophør – bortset fra ved sammenslutning med andre foreninger – kan foreningens formue, efter at alle forpligtelser er opfyldt, overdrages til jagtligt og/eller naturbevarende formål i den opløste forenings kommune. Formål skal være fastsat i foreningens vedtægter.

15.3. Såfremt der ikke er fastsat et formål i foreningens vedtægter jf. 15. 2 forvaltes formuen af Jægerforbundet i indtil fem år. Stiftes en ny jagtforening under Jægerforbundet i foreningens område inden for femårsperioden, overføres den forvaltede formue til den nye jagtforening. I modsat fald tilfalder formuen efter femårsperiodens udløb Jægerforbundet, som skal anvende den til naturbevarende formål i den opløste forenings kommune.

16 Ikrafttræden

16.1 Ovenstående vedtægter er godkendt af generalforsamlingen den _ _ / _ _ 20_ _. Vedtægterne træder i kraft, når de er godkendt af Danmarks Jægerforbund.
De tegningsberettigede for jagtforeningen den _ _ / _ _ 20_ _
Godkendt af Danmarks Jægerforbund den _ _ / _ _ 20_ _